SUPERSCUM leverer stemningsmættet dark country tilført et moderne twist. De spiller med respekt for stilen og sans for de enkle melodier, men også med stor nysgerrighed og nytænkning, der gør bandet til et anderledes bekendtskab.

Bandets styrke er den fyldige, mørke tone, der kendetegner deres lyd, mens de dybt personlige tekster føjer et dystert lag til deres musikalske univers.

GAFFA skrev om SUPERSCUMs optræden på SmukFest:

”For at country virker, skal der være både et hjerte, en historie og en stemme, der kan fortælle den. Og det har Superscum. På trods af hedebølgen stod man med gåsehud og kuldegysninger, når først der blev lukket op for dybet og mundharmonikaen.”

Booking

News & updates